Saltning sker ikke på klokkeslæt, men på data. Kommunen aktiverer ruter, når målere, vejstationer og prognoser peger på glatføre. Her får du et nøgternt overblik over, hvornår der saltes, hvilke ruter prioriteres, og hvad du selv kan gøre for en tryg tur.
Hvad udløser en saltindsats?
Beslutningen bygger på lokale vejtemperaturer, fugt, nedbørstype og vind. Vintervagten bruger vejdata og testkørsler til at vurdere, om der spredes salt (tør) eller saltlage (væske), og om indsatsen skal være forebyggende før nedbør eller afhjælpende efter glatføre er opstået.
- Vejtemperatur omkring 0 °C og faldende, især på skyggefulde stræk
- Risiko for isslag ved regn på kold belægning
- Varslet slud eller let sne med risiko for fastkøring i myldretid
- Høj luftfugtighed og klar nat, der giver sort is i morgentimerne
Hold øje med pludselige vindskift og byger; de kan fremrykke en indsats på udvalgte ruter.
For et samlet billede finder du her et overblik over vintertrafikken.
Hvilke veje og stier tages først?
Prioriteringen følger trafikmængde og samfundskritiske funktioner: hovedveje, bus- og redningsruter, skoleveje og de største cykelstier. Lokale boligveje og mindre stier tages typisk, når de primære net er sikre. Ved kraftig nedbør kan ruter køres flere gange, før der flyttes videre.
Tjek alternative ruter og afsæt ekstra tid, når vejrudsigten varsler glatføre.
Hvornår ser du effekten?
Forebyggende saltlage virker bedst, før nedbør rammer den kolde belægning. Under kraftig sne eller slud kan salt midlertidigt dækkes, indtil ploven har banet spor. Ved isslag kan der gå minutter til en time, før fuld effekt opnås, afhængigt af temperatur og trafik, der blander saltet ind i islaget.
Vurder forholdene lokalt – kig på belægningens glans, og test forsigtigt bremselængde på et sikkert sted.
Når temperatur og regn krydser hinanden, bliver overflader hurtigt glatte, og her kan sådan påvirker isslag trafikken give nyttig kontekst.
Dit ansvar som trafikant
Salt fjerner ikke fysikkens grænser. Sænk farten, fordobl afstanden, undgå kraftige input i rat og bremse, og sørg for lys og reflekser. Cyklisten får mest ud af brede dæk og lavt dæktryk; fodgængeren af skridsikre såler. Planlæg efter vejret – ikke efter kalenderen.
Tilpas afgangstid og rute, så du undgår spidser og de koldeste lavpunkter.
